Det kritiske behov for at fremme forskning omkring ældning
The English version: http://www.longevityforall.org/nordic-longevity-outreach-english/
The Finnish version: http://www.longevityforall.org/nordic-longevity-outreach-finnish/
The Swedish version: http://www.longevityforall.org/det-akuta-behovet-av-att-framja-forskning-om-aldrande/
Danish translation (by Poul Martin Jensen)
Vedrørende: Det akutte behov for at fremme forskning omkring ældning og aldersrelaterede sygdomme, og for at forbedre sundheden og levetiden for den aldrende del, såvel som resten af befolkning i de nordiske lande og globalt.
Gennem de seneste årtier er den gennemsnitlige levealder steget globalt, og nåede et verdensomspændende gennemsnit på omkring 70 år i 2014 (6 år længere end i 1990) og omkring 80 år i de udviklede lande (sammenlignet med omkring 50 år i de udviklede lande i begyndelsen af det 20. århundrede).
I de nordiske lande – Finland, Sverige, Norge, Danmark, og Island, er den forventede levetid en en af den højeste i verden, på godt over de 80 år, og selvom den stigende levealder generelt afspejler en positiv menneskelig udvikling, er nye udfordringer følgende opstået.
De stammer fra det faktum, at det at blive ældre er stadig uløseligt forbundet med biologiske og kognitiv degeneration, selvom sværhedsgraden og hastigheden af kognitiv tilbagegang, fysisk skrøbelighed og psykologiske lidelser kan variere mellem individer.
Degenerative aldrings processer er den væsentligste underliggende årsag til ikke-overførbare sygdomme (NCDs), herunder kræft, iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2 diabetes, Alzheimers, obstruktiv lungesygdom, og andre.
Aldring øger også risikoen for sygelighed og dødelighed fra smitsomme sygdomme, som lungebetændelse og influenza, såvel som risikoen for skader og traumer (såsom fald og hjernerystelse), på grund af svækkelse af balance og psykiske tilstand, og selv det at blive offer for vold, er en kraftig steget risiko for mange ældre i verden.
Endvidere forværres og forstærkes alderdomsprocesserne under virkningerne af andre risikofaktorer, såsom brug af tobak, usund kost, fysisk inaktivitet og skadelig brug af alkohol.
Kort sagt, alderdomssrelateret dårligt helbred, er den vigtigste årsag til dødelighed og sygelighed på verdensplan og bør behandles i henhold til problemets alvor.
På grund af disse alvorlige og negative virkninger, er aldring allerede betragtet som en af de største økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, som de fleste lande – især i den industrialiserede verden – vil stå over for i de kommende årtier.
Udfordringen i det aldrende samfund er blevet bredt anerkendt, og talrige forsknings- og udviklingsprogrammer i hele verden er blevet indledt for at bekæmpe aldersrelaterede sygdomme, men mens medicinsk forskning og udvikling i øjeblikket fokuserer hovedsageligt på enkelte sygdomme, såsom Alzheimers demens, hjertesygdomme, knogleskørhed, diabetes, kræft, osv. bliver underliggende degenerative aldringsprocesser, bestemmende for fremkomsten af disse sygdomme, ofte overset eller tilsidesat.
Nye retninger i forskning og udvikling, tager en mere holistisk tilgang til at tackle de degenerative processer, og negative biologiske virkninger af menneskelig aldring, som omhandlende flere store fundamentale årsager til aldring og aldrings relaterede sygdomme, og interaktionen mellem dem. Sådanne tilgange er meget lovende, af følgende grunde:
De er allerede understøttet af videnskabelige forsøg, involverende bevislige forlænget sund levetid i dyremodeller, og de nyeste teknologiske muligheder for at gribe ind i grundlæggende aldringsprocesser.
Enhver forstærkning i denne forskning kan producere kumulative virkninger og fremskynde muligheden for bredt tilgængelige behandlinger i lignende områder.
De kan levere løsninger til en række ikke-overførbare aldersrelaterede sygdomme, for så vidt som sådanne sygdomme er stærkt bestemt af degenerative aldringsprocesser (såsom kronisk inflammation, cross-kobling af makromolekyler, somatiske mutationer, tab af stamcelle populationer, etc.) og det vil endvidere sandsynligvis også mindske risikoen hos de ældre mht. til smitsomme sygdomme, som følge af forbedringer i deres immumsystem.
De innovative anvendte resultater af sådan forskning og udvikling vil føre til bæredygtige løsninger for en bred vifte af aldersrelaterede medicinske og sociale udfordringer, der kan være globalt gældende.
Den vigtigste af dem er besparelserne i udgifter til sundhedsvæsenet for aldersrelaterede sygdomme, og at de ældre i længere tid kan tage aktivt del i samfundet.
Disse respektive effekter gør denne forskning potentielt den mest rentable form for generel og biomedicinsk forskning.
En sådan forskning og udvikling bør støttes af etiske grunde, med fokus på at give lige så god sundhedspleje for de ældre, som for de yngre.
Derfor er det den samfundsmæssige pligt, især for de professionelle indenfor biologi, medicin, sundhedspleje, økonomi og socio-politiske organisationer, kraftigt at anbefale større investeringer i forskning og udvikling, beskæftigende sig med forståelsen af de mekanismer der er forbundet med den menneskelige biologiske aldringsproces, og udvikle på baggrund af denne forskning, sikre, økonomisk overkommelige, og universelt tilgængelige anvendelige teknologier, mediciner og behandlinger.
Derfor opfordrer vi jer til at slå til lyd for hos folketingets politikere, eller i anden institutionel ramme, hvor i er aktive og kan gøre indflydelse, for oprettelse og gennemførelse af følgende politikker til fremmelse af forskning indenfor biologien bag aldring, og aldersrelaterede sygdomme, for at forbedre sundheden for den globale ældre befolkning:
1) Finansiering: At sikre en betydelig forøgelse af statslige og ikke-statslige midler til målrettet forskning i forebyggelse af de degenerative aldringsprocesser, og de dermed forbundne kroniske ikke-smitsomme sygdomme og handicaps, og for at sikre et sundt liv for alle.
2) Incitamenter: At udvikle og vedtage juridiske og lovgivningsmæssige rammer, der giver incitament rettet mod målrettet forskning og udvikling, designet til specifikt at omfatte udvikling, registrering, administration og adgang til lægemidler, medicinske teknologier og andre behandlingsformer, der vil lindre aldringsprocesser og associerede sygdomme og forlænge et sundt liv.
3) Institutioner: At etablere og udvide nationale og internationale koordinerings og konsultationsstrukturer, projekter og institutioner til at styre fremmelse af forskning, udvikling og uddannelse vdr. biologien bag aldring og associerede sygdomme, og udvikling af kliniske retningslinjer rettet mod at modvirke aldringsprocesser, og tilhørende aldringssygdomme, og til at udvide den sunde levetid for befolkningen.
Disse foranstaltninger er rettet mod at mindske byrden af den aldrende befolkning på samfundsøkonomien, og at lindre lidelserne for de ældre, og sorgen hos deres nærmeste.
På den positive side, hvis den gives tilstrækkelig støtte, kan disse foranstaltninger øge den sunde levetid for de ældre, udvide deres periode med samfundsdeltagelse, og forbedre deres følelse af livsnydelse, formål, ligeværd og værdisættelse af livet.
De Nordiske lande – byggende på deres dokumenterede resultater i stigende (sund) forventet levetid, deres enorme medicinske, videnskabelige, sociale, økonomiske og humanitære kapaciteter – kan spille en ledende rolle i at nå disse mål i regionen og globalt.
Vi opfordrer til at bruge anledning af den Nordiske kongres i Gerontologi, til at øge bevidstheden om problemet, og fremme målet om at opnå en sund langt liv for alle, gennem støtte til biomedicinsk alderdomsforskning.
Se også: “The Critical Need to Promote Research of Aging and Aging-related Diseases to Improve Health and Longevity of the Elderly Population” Aging and Disease, 6 (1), 2015
http://www.aginganddisease.org/EN/10.14336/AD.2014.1210
http://www.longevityforall.org/the-critical-need-to-promote-research-of-aging-around-the-world/
See also this letter in English: http://www.longevityforall.org/nordic-longevity-outreach-english/
And Finnish: http://www.longevityforall.org/nordic-longevity-outreach-finnish/
